I gennem de sidste mange måneder har jeg haft det godt med min protese. Efter at have den samme skål til stumpen i ca. 1½ år, så var tiden kommet til at få lavet en ny en som passede bedre. Jeg var kommet op på 4 tykke stumpsokker, så det var ikke for tidligt med en ny skål. Den har jeg nu fået lavet hos Ortos i Kolding og jeg har netop modtaget den tilbage igen, da den har været inde og få lagt kul-look på. Det er rigtig flot lavet - nok det flotteste jeg har haft indtil dato.

I sidste uge var jeg sammen med Christina Winther, som også er underbens-amputeret, på besøg hos Ortos, hvor vi fik information om de nye fødder Össur har udviklet. Her var 2 medarbejdere som 'underviste' på svensk. Ikke helt forståeligt i mine ører, men noget kunne jeg da få ud af det. Jeg fik lov til at prøve 2 forskellige fødder. Jeg fik lov til, at afprøve den nye Flex-Foot fra Össur i 14 dage.

Det er den som du kan se et par billede af herunder. Flex foden er faktisk rigtig fed at gå på, da den kan dreje i foden til siderne som hvis man havde et fodled - næsten. Össur arbejder på, at komme så tæt på en rigtig ankelfunktion som muligt - og jeg tror, at de har fat i den lange ende - men der er lidt vej endnu...

NB! Husk at du er meget velkommen til at tilmelde dig gruppen 'Aktive Amputerede i Danmark' på Facebook. Her kan du møde en masse fantastiske mennesker og du kan få svar på eventuelle spørgsmål du måtte have.

Tonny's sovepude!

I min postkasse finder jeg det nyeste blad fra Montebellos Vennekredst. Heri er bragt en artikel om mit ophold på Montebello i Spanien 2010.

Det er første gang, at jeg modtager bladet - men da min adresselabel er på bagsiden, så regner jeg med at modtage bladet i fremtiden.

På et senere tidspunkt vil samme artikel blive bragt i AmputationsNyt!

Så blev det endelig tid til Sahva's Løbeskole 2011 for benamputerede som igen afholdes i Farum Park. I år har jeg med Dorte Pedersen og Søren Larsen med tur/retur. Vi ankommer til Farum Park omkring kl. 17.30 - tidsnok til at få hele arrangementet med. Fredag aften byder på hyggelig samvær i kælderen, hvor vi får information og kan lære hinanden lidt at kende. Vi er samlet ca. 45 benamputerede samt et større hold af fysioterapeuter og bandagister.

Lørdag starter arrangementerne kl. 9.00, hvor man har mulighed for at deltage i bl.a. balance, boldspil, klatring, løb, spinning, svømning m.m. Efter aftensmaden er der igen hyggeligt samvær i kælderen diverse drikkevarer, chips og småkager.

Søndag er der træning i selvforsvar og låsetekniker hos den lokale karateklub. Efter middagsmaden er det atter tid til at rejse tilbage mod Jylland. Tak til Sahva for et rigtig godt og sjovt arrangement. Vi ses igen i 2012!

Så lykkedes det endeligt for Gert Rune at gennemføre en flot Ironman. Han er en ægte aktiv amputeret. Du kan læse mere om Rune og endda booke ham, hvis du besøger hans flotte hjemmeside her.

Et STORT tillykke herfra med den flotte præstation. Det var sgu' godt gået, Rune!

Du kan læse artiklen fra Kolding Ugeavis ved at klikke her.

Én af denne sommerferies sjoveste udflugter foregik på såkalde QUADS eller 4-hjulede 200 cc motorcykler. Min kone og jeg på én, mine 2 sønner på anden og min datter kørte bag på guidens QUAD. Så gik det ellers derudaf over stok og sten på en 80 km. lang tur rundt om Kroatiens største sø. Det var FEDT og ikke mindst STØVET!!!
Benet klarede strabadserne og de 2 gange jeg fik kramper i stumpen, så måtte jeg køre i stående position.

Jeg glæder mig til at deltage i arrangementet igen i år, hvor programmet bl.a. byder på løb, roning, dans, badminton, klatring, floorball, fitness og spinning samt svømning og taekwondo. Det skal nok give sved på panden.

Jeg vil desværre ankomme lidt forsinket til Løbeskolen, da jeg har et langt møde på arbejde som strækker sig til ud på eftermiddagen. Så det bliver nok lidt sent inden jeg kan køre herfra Kolding.

Det er tidlig morgen og jeg starter ud herfra Kolding med kursen mod Hillerød på Nordsjælland. I dag skal jeg deltage i Sahvas arrangement 'Sportsdag for protesebrugere'. Der er 17 tilmeldte og mange kan jeg genkende fra løbeskolen sidste år. Der er også nye ansigter i mellem deltagerne. Dagen byder på en masse gode og sjove oplevelser. Først introduceres man til de enkelte sportsgrene, bordtennis, badminton, kørestolstennis og almindelig tennis af folk med stor erfaring i disse. Herefter får man så lov til at afprøve den enkelte sportsgren selv. Intet er så let som det umiddelbart ser ud til. Men det er sgu' sjovt...

NB! Punktet 'Forløbsoversigt' i menubaren ændres fra i dag til 'Nyhedsoversigt', som nok er mere sigende idag.

Lenes besøg gik ganske fint. Hun fik svar på de spørgsmål som hun havde forberedt, samt taget nogle billeder af mig i forskellige situationer. Jeg modtager en kopi af hendes artikel til gennemlæsning og korrektion på mandag.

Dagen er for protesebrugere som gerne vil udfordres på smidighed, balance, koordination og hurtighed. Der vil være undervisning i følgende sportsaktiviteter på dagen: Tennis, badminton og bordtennis.

Du kan få nærmere information om arrangementet ved at klikke på billedet her til højre. Du kan der se hele programmet for arrangementet.

Journalist Camilla Falkenberg og fotograf Asbjørn Sand har fulgt Morten og lavet de 3 artikler. Jeg vil senere modtage alle 3 artikler i PDF format fra journalisten til brug på denne hjemmeside.

Jeg har i dag talt med Asger Gøtje fra DTU i telefonen og besvaret de spørgsmål, som gruppen har stillet mig omkring deres projejkt. Jeg har fortalt Asger, at de er velkommen til at vende tilbage til mig, hvis de skulle have yderligere spørgsmål ang. det at være amputeret. Jeg har ligeledes anvist Asger og hans medstuderende til Facebook, hvor der findes flere grupper for amputerede. Her kan de stille spørgsmål til andre amputerede...

I dag kontaktes jeg af nogle elever fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet via email. De er i gang med at skrive deres bachelor-projekt, som skal omhandle amputerede med ønske om at dyrke roning eller kajak. Projektet skal laves i delvist samarbejde med Holte Roklub. Eleverne havde fundet denne hjemmeside på Internet og jeg har lovet at hjælpe dem med eventuelle ting som jeg kan bidrage med. Eleverne har fået min tilladelse til at benytte citater og billeder fra hjemmesiden i forbindelse med deres projekt.

I den sidste uges tid har jeg haft tendens til en større byld på lægmusklen mit på min benstump. I dag fredag fylder den et område på 5 x 3 cm. Jeg kontakter min læge som gerne vil se bylden med egne øjne. Det bliver en kort konsultation, da min læge ikke selv tør skære... Hun kontakter i stedet skadestuen på Kolding Sygehus.

På skadestuen bliver jeg taget godt i mod. Man bliver enige om at indlægge mig på afdeling C3, hvor jeg kort tid efter ankomsten køres til en ultralydsscanning af bylden, så man kan se hvad den indeholder.

Lidt efter kl. 21.00 fredag aften kommer en læge til min stue. Han siger, at jeg kan vælge mellem operationsstuen lørdag eftermiddag eller at få foretaget indgrebet i min seng på afdelingen nu. Jeg vil gerne have det overstået, så jeg er frisk på at indgrebet sker med det samme. Jeg vender om på maven og får lagt lokalbedøvelse ind i lægmusklen. Lægen lægger et snit i bylden og får den derved tømt for blod. Lægen har en teori om, at der kunne befinde sig en åreknude inde i lægmusklen, som brister ved overbelastning. Et udmærket bud på en grund til alle mine problemer...

Næste dag tilses jeg af en anden læge inden jeg kan blive udskrevet fra afdelingen og komme hjem. Såret ser fint ud og skal holdes åbent uden indsættelse af en mèche. Kun dækket med speciel plaster. Lægen her mener ikke, at der kan være tale om en åreknude, da såret så ville bløde hele tiden, hvilket det ikke gør mere. Han hælder mere til proteseproblemer.

Efter at have lagt hovedet i blød dagene efter hjemkomsten, så kunne mine byldeproblemer godt hænge sammen med min protese og overbelastning af benstumpen. Jeg skal have fat i min bandagist og drøftet problemstillingen med ham, så snart såret er helet op indefra. Det vil være træls at skulle opgive motionscenter og at småløbe - men kan det ikke være anderledes, så findes der jo heldigvis andre måder at motionere på.

I dag er jeg i Odense for bl.a at besøge Morten Reseke på OUH, Odense Universitetshospital. Jeg er spændt på, at se hvordan Morten har det efter sin amputation den 12. januar 2011. Operationen er gået godt uden problemer. Morten er frisk og er ved godt mod. Han har ingen nævneværdige smerter efter indgrebet. Morten har fået lavet en Persson-amputation magen til min egen amputation. Journalist og fotograf var med under operationen. Jeg glæder mig til at læse historien om Mortens forløb - før, under og efter hans amputation. Jeg har fået lovning på, at jeg må modtage artiklen i PDF format til brug på min hjemmeside.

Journalisten og fotografen følger Mortens forløb før og efter amputationen i en artikelserie i Fyns Stiftstidende lidt senere på året. Jeg har fået lovning på en artikel omkring Mortens besøg hos mig i Kolding i PDF format. Artiklen vil blive uploadet til hjemmesiden efter modtagelsen.

Et stort 'Held og Lykke' på onsdag! Du skal nok blive glad for din beslutning. Husk nu, Morten! Intet kommer af sig selv - du skal kæmpe for dit resultat og din beslutnings succes og så kigge fremad!

I år skal jeg arbejde lidt mellem jul og nytår. Resten af tiden skal gå med hygge herhjemme.

Gummi-strømpen trækkes udover protese og afsluttes på låret. Herefter pumpes alt luft ud af strømpen med en lille håndpumpe. Når der er dannet et godt vaccuum, så er man klar til at bade under bruseren - STÅENDE!!!

Væk med den dumme badetaburet.

"Motorbike Crash 1992"

Proteseskålen har efterfølgende fået et par lag klarlak, så grafikken beskyttes mod de værste ridser.

Klik på billedet til højre for at se hele min nye flotte protese!

Så er det atter tid til en dejlig weekend på Skt. Knudsborg sammen med Amputationskredsen under Dansk Handicapforbund - denne gang med generalforsamling. Jeg skal igen møde Benthe og Thomas, som jeg var sammen med på Montebello i Malaga. Thomas har denne gang taget Chris og Mark med - begge sårede soldater fra Afghanistan. Weekenden byder på forskellige spændende arrangementer som:

• Solstrålehistorier fra Ortos
• Gangskole
• Foredrag af Ester Larsen, Tidl. Socialminister
• Generalforsamling
• Jubilæumsmiddag
• Koncert med Bernhard Melbye Voss
• Amputationer i gamle dage med Benno Blæsild

I løbet af den 5 dage, hvor jeg er med i sommerhus kører jeg følgende distancer på min kære scooter:

• Fra Kolding til Augustenborg på Als
• Fra Augustenborg til Harrislee i Tyskland
• Fra Harrislee til Augustenborg
• Fra Augustenborg til Kolding

Amputee Clinic 2010 - Middelfart

Bob Gailey og Tonny Thiemer Thrane

I dag mødes jeg på Comwell i Middelfart med min bandagist Toke Quisth fra Ortos i Kolding, hvor vi skal deltage på 'Amputee Clinic 2010' sammen med en masse andre mennesker. Toke har tage 3 fysioterapeuter med fra Kolding Sygehus. Vi skal til seminar med den berømte Bob Gailey, som er fysioterapeut og har i de sidste 19 år været assisterende professor på The University of Miami School of Medicine. Division of Physical Therapy. Han har publiceret mere end 40 forskningsrapporter om bl.a. biomekanik og rehabilitering af benamputerede.

Vi får alle en utrolig spændende dag, hvor 'mine' fysioterapeuter laver en masse øvelser med mig og Nikolaj som jeg havde med på Sahva's Løbeskole 2010 tidligere på året. Jeg mødes også med Benthe som jeg var på Montebello med, samt min 'gamle' fysioterapeut som trænede mig ved Kolding Kommune. Ligeledes snakkede jeg med Bo, som også blev amputeret grundet et uheld med sin motorcykel.

En utrolig dejlig og begivenhedsrig dag i samvær med Bob Gailey og en masse dejlige glade mennesker.

Den gamle protese vil jeg lave til en badeprotese. Det er nu engang nummer 1 at kunne stå op og tage et brusebad.

Billede fra Familijournals hjemmeside

Du kan læse artiklen ved at besøge linket 'Offentlig Omtale' i menuen her til venstre. På side 7 er jeg afbilledet sammen med andre friske ben-amputerede under træning ved arrangementet. Artiklen fortæller, at folk har mistet et eller begge ben på mange forskellige måder og at vi alle har en frisk indstilling til vores situation hver i sær.

Vi ankommer 15.45, hvor der er indkvartering. Vi tildeles hver sit værelse - mit med fin udsigt direkte til fodboldstadium. Vi spiser aftensmad og om aftenen samles alle til fælles hygge. Her er der også et foredrag med fodboldspilleren Morten Wieghorst, som fortæller om sin med sygdommen Guillain-Barré-syndrome.

Lørdag byder på en superhård dag med en masse muligheder for at prøve sine grænser af. Der er løb, dans, korrigering af gang, klatre-væg, fitness m.m. DR og Familiejournalen var tilstede med journalister og fotografer, som fik foreviget arrangementet.

Søndag er der igen løbetræning, badminton, boldspil, cykeltræning og til slut en tur i svømmehallen. Der var afslutning kl. 14.00, hvor turen atter gik mod Jylland eller Tysklands Odde, som Thomas så sjovt kalder den jyske del af Danmark. Thomas er inkarneret Sjællænder...

Denne weekend var super fed og jeg var godt brugt, da jeg kom hjem. Det var dejligt, at være sammen med så mange positive ben ampute-rede mennesker, som gav alt hvad hver i sær havde i sig. Jeg glæder mig til Sahva's Løbeskole 2011 og til gensynet med de mange dejlige mennesker.

Du kan også finde artiklen på hjemmeside for Sund I Syd.
Adressen er www.sundisyd.dk.

Hvis du klikker på billedet af bladet til venstre åbnes bladet i digital form. Du kan her bladre dig frem til artiklen. Nede på side er der også et link til artiklen - dog uden billeder.

Under mit arbejde på taget kom jeg til at ødelægge udløseren til min protese. Et dumt uheld. På det gamle tag lå en nytårsraket, som jeg kunne bruge pinden fra. Den passede til alt held lige ind i hullet til låsen.

Jeg kunne nu til alt held klare mig weekenden over. Jeg kontaktede min bandagist og fik aftalt en tid om mandagen til reparation af låsen.

Du kan evt. læse Thomas' histore i Amputations Nyt - Februar udgaven 2010 side 4 og 5.

Der er ligeledes planlagt, at taget skal som består af traditionelle trapezplader skal udskiftes. Hvis vejret tillader det, så sker det i weekenden 14. - 15. august 2010.

Lørdag kommer Thomas og hans kone Anja, Benthe Johansen og samleveren Kurt på besøg. Thomas og Benthe var jeg på Montebello sammen med. Det er et glædeligt gensyn og snakken går. Vi byder på kaffe og aftensmad fra grillen.

I ferien får vi også vores egen Wii med Balance Board. Det har vi glædet os til.

Så er sommerferien forbi for denne gang og arbejdet venter atter på kontoret i morgen. Det har været en begivenhedsrig og udfordrende sommerferie for mig som amputeret.

Badeforholdene på stranden hos Lanterna Camping ved Porec i Kroatien var noget ringe for en amputeret. Her var det klart bedre hos Camping Soline i Kroatien sidste år. Det var så godt, at der så var en dejlig pool på Lanterna Camping, som jeg kunne benytte.

I Østrig var det mest udfordrende en stejl bjergsti, som skulle prøves både nedad og opad. Turen op var barsk - men toppen blev nået, så vi kunne tage liften ned fra bjerget igen... ellers havde vi nok været noget på den.

Hvis du klikker på billedet vil du kunne se det i større skala. På det forstørrede billede viser den røde pil 2 personer på vej op af den stejle sti. Ud fra størrelsen på disse mennesker vil du nok kunne fornemme hvor stejl stien er og hvor lang turen var op.

Grundet sommerferie vil hjemmesiden ikke blive opdateret i perioden 25. juni til 10. juli 2010.

I dag går turen igennem de 8 sogne. Hele familien er tilmeldt igennem mit arbejde. Min store knægt har sin kæreste med, så vi deltager med 6 personer. Vi har alle tilmeldt os ruten på 25 km. Det blev en cykeltur i strid blæsevejr - men en hyggelig tur. Da vi også regner turen frem og tilbage til arrangementet med, så har vi i alt cyklet små 32 km.

Undervejs var det stop på ruten med forfriskninger. I Sdr. Bjert blev der holdt pause, så man kunne indtage en 'Gammeldavs' isvaffel.

Min kone og jeg deltager i det halvårlige medlemsmøde for Amputationskredsen, som afholdes på Sct. Knudsborg tæt ved Brenderup på Fyn. Vi ankommer omkring kl. 18.15 fredag og tages godt imod - klar til aftensmad.

Weekenden byder på en masse arrangementer, så som foredrag af Torben Pehrsson fra Handicapidrættens Videnscenter. Chefbandagist Christer Levin fra Sahva taler om proteser og checker vores gang. Vi deltager i Boccia og Pentanque konkurrence og der er møder for henholdsvis kontaktpersoner og for pårørende.

Arrangementet slutter efter en dejlig frokost søndag ved 13-tiden. Det var en utrolig dejlig weekend sammen med andre friske og søde amputerede. Vi glæder os til næste arrangement.

Ved samtalen med lægerne får jeg at vide, at jeg ikke skal komme igen - kun hvis der er grund til bekymringer. Det beviser, at alt går planmæssigt.

I eftermiddag kommer der en fotograf på min bopæl. Han skal tage nogle billeder til magasinet 'Sund i Syd'. Fotografen tager billeder af mig i forskellige situationer.... sammen med mine hunde, som cyklende og som løbende. Han har så billeder til artiklen.

Kl. 9.10 er bussen klar til afgang mod Malaga lufthavn. Planlagt afgang er kl. 11.50 - men forsinkes ca. 1 time. En ny askesky truer luftrummet over Spanien. 15 lufthavne er allerede lukket - men vi får lov til at komme afsted - hjem til familien i Danmark.

Da vi lander sikkert i Kastrup modtages vi af Benthes samlever og hendes datter. Jeg får et lift til motorvejsafkørslen ved Ejby på Fyn. Her har jeg aftalt med min kone og 2 mindste børn, at de skal hente mig. Da vi endelig er hjemme finder jeg nogle gaver frem som jeg har købt på turen.

Lige inden middag bliver jeg kontaktet af Montebello Administrationen, som kan fortælle, at det nu er planlagt, at jeg skal afrejse i morgen torsdag den 22. april 2010 kl. 15.25 med check in kl. 13.25. Jeg skal flyve med flyet PH2625 fra Transavia. Nu skal der krydses fingre...

Efter 2 timer landede flyet igen og blev så sendt til undersøgelse, hvor flyets motorer skal efterses for eventuelle skader.

Hen under aften besluttes det, at man vil åbne luftrummet over Danmark i tidsrummet 02.00 - 08.00 onsdag med starter og landinger i en række danske lufthavne. Første fly fra Københavns lufthavn flyver til Bangkok.

Nu kan det være, at jeg snart kan komme afsted til Montebello i Spanien til det ophold, som jeg har set så meget frem til.

Lukning af luftrummet over Danmark udvides flere gange i løbet af dagen.

Jeg venter med at bestille min togbillet indtil videre. Den billet som jeg skulle have brugt fredag aften var af typen Orange hos DSB og kan ikke refunderes. Mine 222 spir var derfor tabte... øv øv og så lige øv.

Seneste nyt siger, at støvskyen kan blive hængende over Europa de næste 5 dage, så det ser ikke lovende ud med hensyn til min afrejse til Montebello på mandag den 19. april 2010. Tja.... naturens kræfter kan man ikke stille noget op i mod... blot afvente en bedre situation.

En vulkan på Island har sendt store støvskyer ind over Europa og har standset flytrafikken i 18 lande helt eller delvist.

I TV avisen fortæller man, at man ikke har lukket så stort et luftrum ned siden 2. verdens-krig.

Jeg kontaktes hertil formiddag af Montebello Administrationen, som fortæller mig, at jeg ikke kan rejse som planlagt. Jeg vil få videre info senere på dagen eller i løbet af weekenden. Ved spisetid kontaktes jeg igen. Her får jeg at vide, at jeg skal afrejse mandag eftermiddag
kl. 15.25 med check in kl. 13.25.

I min postkasse ligger et brev fra Montebello Administrationen på Frederikssund Hospital. Jeg kan med glæde læse i brevet, at jeg er blevet visiteret til 3 ugers genoptræning på Montebello i Spanien med afrejse den 17. april 2010 og hjemkomst den 8. maj 2010. Det glæder jeg mig RIGTIG MEGET til. Det bliver dejligt at komme i gang med en målrettet genoptræning igen. Montebello er beliggende i det sydlige Spanien ca. 20 km. fra Malaga. Jeg har afklaret perioden med mit arbejde, hvor jeg har en del afspadsering til gode. Transporten mellem Danmark og Montebello og retur igen betaler jeg selv.

Montebello med panoramaudsigt over Middelhavet og bjergene.

Opholdet er IKKE noget ferieophold - men træning fra morgen til sen eftermiddag. Så er der det sociale sammenhold med ligesindede under sydlige himmelstrøg.

Jeg har igennem noget tid døjet med smerter i mine hofter og i knæet på mit raske højreben. Jeg  er sikker på at dette stammer fra min skæve gang igennem mange år. Den skæve gang har jeg haft, når jeg gik uden mit daværende ortopædiske fodtøj. Inden amputationen havde jeg en længdeforskel på 3 cm. på min ben. Det kunne mærkes. I forbindelse med mine bylder har jeg i perioder været uden protese. Det har været hårdt for mit raske knæ, når jeg skulle op at stå fra siddende position. Stod jeg i længere tid på kun ét ben værkede det i hofterne. Jeg er også kommet bagud med min træning. Jeg har derfor henvendt mig til min egen læge ang. en henvisning til Montebello i Spanien for intensiv genoptræning nu hvor mine bylder er væk.

Bladet bringer også en artikel om Thomas, som kom galt af sted ved et faldskærmsuheld. Thomas har tidligere haft kontakt til mig via email. På daværende tidspunkt havde Thomas netop overstået 1. amputation og var på genoptræning på Montebello i Spanien.

Kort efter mistede jeg forbindelse til Thomas, som ellers havde snakket om nogle planer som kunne have min interesse.

(Amputations NYT Feb. 2010)

Artiklen fortæller, at det desværre ikke var nok for Thomas med én amputation. Han måtte have foretaget både 2. og 3. amputation og er nu lårbensamputeret. Han skal i gang med genoptræning igen og vænne sig til at leve som lårbensamputeret. Jeg ønsker Thomas og hans familie alt held for fremtiden.

I postkassen var også et brev fra Sahva. I brevet står der, at Sahva vil sende mig en invitation til Sahva's kommende løbeskole senere på året. Den foreløbige plan er, at arrangementet skal finde sted på Sjælland / Stor København hen imod slutningen af august 2010. Det glæder jeg mig utroligt meget til. En stor tak til bandagist Anne K. Henriksen, Sahva, som undersøgte muligheden for min deltagelse.

Check 'Mine Billeder' i menuen her til højre og rul helt ned i bunden af siden, så kan du se et par billeder af den 'Et-benede maler' i aktion.

Der er også svar på den vævsprøve som blev sendt ind til undersøgelse fra operationen. En af prøverne viser, at der var gule stafylokker i vævet.

Jeg får ligeledes en ny behandling med Dicillin, 500 mg - 2 piller 3 gange om dagen den næste uges tid.

På sygehuset skyldes det åbne så - det hele ser pænt rent ud. Jeg får sat en del stribs hen over såret for at holde det sammen. Jeg bibeholder min kontroltid den 8. februar 2010 til nyt check.

Fra i dag må jeg benytte min protese igen med forsigtighed.

Jeg har igennem noget tid igen måtte slås med en byld i knæhasen. Da jeg kom hjem fra arbejde sent sidste nat var der gået hul på bylden og en masse blod blev tømt af. Det er sandt at sige et svineri uden sidestykke. Lægerne kunne godt se, at jeg skulle have gjort noget ved bylden hurtigt. Jeg fik derfor en tid til operation efter kl. 16.00 samme dag.

Klokken 15.00 møder jeg ind på afdeling C3, Kolding Sygehus. Jeg får skiftet til operationstøj og afventer yderligere. Klokken ca. 16.20 er der afgang til operationsstuen. Jeg kan selv gå dertil sammen med en portør. Jeg hilser på lægen og bliver vist vej til en stue. Her skal jeg ligge på operationslejet på maven. Jeg bliver bedøvet lokalt omkring og i  bylden. Yderligere en læge tilkaldes - en studerende går jeg ud fra. Begge læger går nu i gang med skalpelen og får åbnet indtil ondskaben. Efter ca. 20 - 25 minutter har lægerne fjernet noget som ligner arvæv og syet såret sammen igen med 5 sting. Det var ikke en byld som forventet - men en klump væv på størrelse med det yderste led af en lillefinger. Vævet sendes til undersøgelse med forventet svar inden 14 dage. Jeg sendes tilbage til C3.

Efter 1½ times venten tilses forbindingen og jeg får lov til at køre hjem.

I postkassen ligger der i dag en indbydelse til næste amputations ambulatorium på Kolding Sygehus. Det finder sted den 26. januar 2010 klokken 9.00 i Terapiafdelingen.

Der har nu ikke været ret meget negativt i forløbet - jo, det med bylderne har da været træls, men jeg har stadig formået, at se positivt på det hele og så få det bedste ud af situationen. Nu er jeg endelig nået så langt, at jeg er kommet i gang med min træning igen. Når isen forsvinder vil jeg prøve at løbe lidt igen. Jeg kunne jo godt tænke mig, at kunne dyrke lidt løb på motionsbasis. Jeg håber så ikke, at jeg skal have mere bøvl med knæet på mit raske ben. Jeg tror, at jeg skal have fat i en manchet til knæet for at støtte det. Jeg må forbi sportsforretningen.

Soldat Christian Richardsson (th.) med benproteser i "TV 2 009: De største øjeblikke" sammen med læge Peter Anders Christensen (kaldet "PAC") og sygeplejerske Sussie Feddersen, der reddede hans liv i Afghanistan. (Kilde: www.tv2.dk)

I går aftes sendte TV 2 en udsendelse om 'De største øjeblikke' i 2009. Her bragte TV2 blandt andet et interview med med den danske soldat Christian Richardsson, som mistede begge sine ben i krigen i Afghanistan. Ret surt og grotesk, da Christian skulle være hjemsendt kort tid efter uheldet skete. I udsendelsen møder han nogle af de mennesker som var med til at redde hans liv. Begge ben er meget at miste på én gang og man kunne også godt høre, at Christian liv pt. var en rutchebane med op- og nedture. Christian er godt i gang med genoptræningen på Rigshospitalet, hvor han træner med sine proteser. Jeg vil gerne herfra sende mine tanker til Christian - men også nogle opmuntrende ord:

Kære Christian!
Kampsoldat bliver du ikke igen...Men husk, at 'livet skal leves ud fra det man har - ikke ud fra det man ikke har'... Jeg vil gerne ønske dig alt held og lykke med din fortsatte gangtræning og øvrige genoptræning. Det er rigtig hårdt arbejde, men husk - Der er kun én vej - og det er fremad!

Hvis nogen kender Christian Richardsson eller Christian måske selv læser dette - så kan jeg stærkt anbefale ham, at læse bogen af og om René Nielsen - 'Halv mand - Helt menneske'. Det er stærk læsning om en ung mand som også mister begge ben og som formår de mest utrolige ting efter uheldet på grund af sin stærke vilje. Mere information om bogen kan findes i hovedmenuen under 'Anbefalinger & Links'.

Lægen Peter Anders Christensen alias PAC, som deltager i TV 2 udsendelsen har min fætter kirurg Pauli Mortensen arbejdet sammen med på militær-hospitalet i Kandahar Airfield i Afghanistan tilbage i foråret 2007 og senest i Camp Bastian i 2009. Det er barske sager disse folk oplever. Man kan bl.a. læse om min fætters første mission på nedenstående links:

• http://www.dagensmedicin.dk/interview/2008/08/22/kirurg-i-krigszonen/index.xml
   
• http://www.dagensmedicin.dk/stuegang/2008/10/24/jeg-er-blevet-mere-rutiner/

.

Jeg kom også i kontakt på telefonen med Ib Hoch, som havde skrevet i min gæstebog i dag. Ib blev amputeret i 1984 og har derfor mange år bag sig som amputeret. Man kan bl.a. læse om Ib og hans historie i artiklen 'Fra mismod til livsmod' i udgaven af 'Amputations Nyt - Maj 2006'. Artiklen kan findes på siderne 10 og 11 i bladet. Et link til bladet i PDF format kan findes her.

(Amputations NYT Nov. 2009)

Jeg har været tilbage på kontoret de sidste 14 dage.

Den 12. dec. 2009 har jeg tid ved Jydsk Ortopæditeknik ang. støbning af en ny protese skål. 

I dag er det atter tid til kontrol på Kolding Sygehus. Lægen tilser sårene, som umiddelbart ser ok ud. Det ene sår væsker stadig en smule, men der kommer ikke mere pus ud af såret. Jeg får ikke nogen ny konsultationstid. Nu krydser vi fingre for at der ikke kommer flere bylder i knæhasen. Lægen fortæller, at nogen amputations-patienter har tendens til bylder i knæhasen. Dem må jeg så være én af.

I den forgange uge har jeg mailet med en ung mand fra Zagreb, som her hovedstaden i Kroatien. Han henvendte sig via denne hjemmeside, da han også er kandidat til amputation på grund af et trafikuheld med sin motorcykel. Hans højre ben blev så medtaget ved uheldet, at lægerne mente, at amputation var det bedste valg. Han havde fået adressen til min hjemmeside af en ven. Den unge mand fra Zagreb ville høre om mine erfaringer som amputeret, så han kunne danne sig et overblik over, hvad han skulle igennem, hvis han valgte amputation.
.

Jeg får lov til at træne lidt med min liner og min protese dagligt. Jeg må dog ikke have den på i længere tid af gangen.

Jeg arbejder stadig hjemmefra uden problemer - men ser frem til at jeg kan vende tilbage til kontoret igen.

Sygeplejersken fjerner forbindingen og tilser sårene. Hun kan se, at en ny byld er på vej. Hun trykker rundt ved sårene og der kommer noget pus ud. Der bliver prikket hul på den nye byld og her kan sygeplejersken også trykke noget pus ud. Jeg må indrømme, at jeg må bide tænderne godt sammen under trykkeriet. Det gør sgu' lidt ondt. Sårlommerne måles til at være mellem 1½ - 2 cm. dybe. Alle åbne lommer bliver skyllet og der indlægges en meche for at holde såret åben. En speciel forbinding som tiltrækker bakterier lægges til sidst udenpå sårene. Jeg får til sidst udleveret nye tider til den kommende uge.

Jeg er glad for at være kommet til Sygeplejeklinikken, da man her har langt bedre forhold til sår pleje.

Jeg prøver i dag at bruge min protese igen. Jeg kan ikke komme ned i den nye skål, som jeg fik lavet 2 dage før operationen. Jeg får det sat sammen således, at jeg bruger min nye liner/silikonemanchet i størrelse 26.5 sammen med min tidligere skål, som jeg får monteret på protesen. Det ser ud til at virke.

 Det bliver rart, at stå på 2 ben igen.

Jeg har nu arbejdet hjemmefra hele ugen uden problemer.

Hjemmesygeplejen kommer forbi og afleverer en forbindingskasse. Jeg får lige en kort snak med sygeplejersken.

Sygeplejersken kommer og pakker forbindingen ud og fjerner gage stumperne fra sårene. Det ser pænt ud. Lidt senere kommer lægen og tilser sårene. Han finder det OK. Jeg får lagt ny forbinding og kan udskrives. Sårene skal hele op fra bunden, hvilket vil tage mindst 14 dage.

Konklusion:
Grunden til at jeg har fået bylderne i knæhasen har sandsynligvis været en kombination af det varme klima, sved i en lidt for stor silikonemanchet, samt at jeg var meget aktiv på ferien i Kroatien, hvor jeg og familien gik lange ture. Det har nu givet mig en 'lærestreg', så jeg på næste ferie må tage højde for disse ting.

Det aftales med sygeplejersken, at jeg får besøg af Hjemmesygeplejen hver anden dag, så de kan tilse sårene. Første gang bliver så den kommende lørdag.

Jeg er sygemeldt fra arbejdet, men påregner at kunne arbejde hjemmefra fra den kommende mandag.

Narkosen forløber uden problemer og operationen varer ca. 10 minutter. Jeg får lavet 4 snit på mellem 1 og 2 cm. Huller fyldes med en slags gage og benstumpen forbindes. Jeg vågner ret hurtigt efter indgrebet og føler mig frisk. Jeg køres til opvågningen og senere ned på afdeling C3. Om eftermiddagen har jeg det så godt, at jeg kan komme hjem på orlov. Jeg kører hjem med familien som var kommet på besøg. Jeg skal så møde på afdelingen næste dag til kontrol. Her vil man fjerne forbindingen og se til sårene.

TV2 News kører i baggrunden på fjernsynet. Jeg hører her, at fodboldspilleren Jonathan Richter er blevet amputeret på det sit ene ben som følge af det lynnedslag, han blev ramt af for noget tid siden. Mine tanker går til Jonathan og jeg håber, at han kommer sig så godt som muligt efter den hårde medfart han fik ved ulykken.

Jeg deltog i dag på et amputationsambulatorium på sygehuset. Her fandt lægerne det nødvendigt at indlægge mig til operation i morgen. Bylderne i min knæhase vil ikke forsvinde med den medicin som jeg har taget igennem 5 uger. De fandt det nu nødvendigt at finde kniven frem. Jeg fik skrevet journal og skal snakke med en narkose læge i morgen tidlig. Forhåbentlig kan dette indgreb få bugt med bylderne.

Det var en 'streg i regningen', som jeg ikke havde forventet - men der er tilsyneladende ikke nogen vej uden om operation.

Mine aktiviteter er dog stadig begrænsede på grund af bylderne i knæhasen. Bylderne kommer og svinder som det passer dem. Det ser desværre ikke ud til at Dicillin'en kan få has med dem.

Jeg har i dag modtaget indbydelse til amputations ambulatiorium tirsdag, den 1. september 2009 i tidsrummet 9.00 - 13.00 på sygehuset. Det vil jeg gerne deltage i. Så kan lægen tilse min knæhase og forhåbentlig være tilfreds med resultatet af penicillin behandlingen.

I dag var jeg hos bandagisten, hvor jeg fik tilrettet og justeret min protese. Ligeledes blev der udfyldt en ansøgning til ny liner og til støbning af ny proteseskål. Bandagisten sender ansøgningen til kommunen.

Lægen kigger på bylderne igen - særligt den kæmpestore. Lægen kan ikke rigtigt bestemme sig for om der er tale om en byld eller en cyste. Det ender derfor med at jeg får knæhasen scannet med ultralyd. Det viser sig, at vævet er hævet og har enkelte små hulrum fyldt med væske. Hulrummene er ikke store nok til at lægen vil skære i mig. I stedet vælger han, at jeg skal fortsætte i behandling med Dicillin, 500 mg.

Lægen skriver en recept på 100 piller - nok til 30 dage. Jeg får en ny kontrol tid den 9. september 2009. Hvis bylderne har fortaget sig, så skal jeg bare aflyse mødetiden.

Jeg kontakter Fitness World for at få sat mit medlemskab i bero - foreløbigt frem til 1. september 2009.

Hos Bandagisten får jeg checket målet på manchetten. Det viser sig ikke overraskende, at jeg skal have en mindre størrelse. Jeg skal nok gå fra en str. 32 til en str. 29. Bandagisten er tilbage fra sommerferie igen den 10. august 2009. Han vil tage kontakt til mig ang. et møde hos Jydsk Ortopæditeknik.

Senere på eftermiddagen blev der lejlighed til at snakke med lægen som amputerede mit venstre underben. Jeg viser ham bylderne i knæ-hasen. Dem er han ikke videre begejstret for. Jeg fortæller ham hvor længe det har stået på og vi aftaler, at jeg skal møde op i ambulato-riet kommende fredag, hvis det ikke er blevet bedre.

Jeg skal tage 2 tabletter om dagen i 10 dage. Forhåbentlig kan det få bugt med bylderne.

Benet er dog ikke blevet bedre i ugens løb - men jeg har været på arbejde onsdag til fredag.

Jeg går nu på ferie og håber, at benet falder til ro i løbet af den kommende uge....

(På Standby)

Jeg var lidt betænkelig med hensyn til om jeg kunne bade i Adriater-havet. Den første dag på camping pladsen kom mine 2 yngste børn løbende og råbte i munden på hinanden, at de havde fundet et sted, hvor jeg kunne komme i vandet. Jeg checkede stedet ud og fandt hurtigt en måde at komme i vandet på. Jeg kunne sætte mig ned på en badebro, tage protesen af og påføre benstumpen en aflagt manchet, som jeg havde taget med hjemmefra. Den brugte jeg for at beskytte benstumpen under badningen.
.

En dag tog vi på tur til Biograd Na Moru. Det var meget varmt og jeg svedte benstumpen i manchetten. Jeg måtte flere gange tage protesen og manchetten af og tørre stump og manchet for sved. Det var lidt hårdt at gå rundt sådan. Jeg prøvede senere at dæmpe svedproduktionen med fordspray fra MATAS.

.
 Det hjalp mig, så jeg kunne gå længere ture i det varme klima. Jeg er dog senere blevet frarådet, at benytte fodspray på stumpen, da fodspray kan indeholde aluminiumklorid, som kan fremkalde tør og irriteret hud, som skalder af.

Et andet issue var at komme i bad. Hjemme har jeg en taburet at sidde på, hvilket er lidt bøvlet. Nu havde jeg jo ikke nogen taburet med til Kroatien, så idé-kasketten måtte på hovedet. I det nærliggende supermarked købte jeg nogle plastikposer på 50x70 cm. Jeg kunne så trække en pose på protesen - åbningen i posen stoppede jeg så ned i proteseskålen. Jeg tog protesen på, som nu var blevet vandtæt og vupti... jeg kunne stå op og tage mig et bad. Det trick vil jeg også bruge der hjemme. At stå op under badning er nu nummer 1.

De sidste dage og på hjemturen fik jeg nogle bumser og bylder på benstumpen som gjorde, at jeg til tider måtte tage protese og manchet af. Køreturen hjem foregik det meste af vejen uden protese, men det var ingen problem at køre bilen uden den. Min kone og jeg skiftedes til at føre bilen begge veje.

( 2 cykelryttere spiser is)

Vi cykler også frem og tilbage til start- og målområdet. Alt i alt bliver det en en cykeltur på 32 km. Det går rimeligt fornuftigt. Mit højre knæ er ved at være smertefrit. I dag blev det så bagen der smertede efter de 'mange' kilometer i sadlen.

Nu er det gode vejr jo startet, så jeg har efterhånden fået luftet protesen i korte bukser en del gange. Det rører mig ikke at vise protesen frem, men det er nu sjovt at se hvordan nogen folk reagerer på, at man sådan kommer gående som en anden sørøver. Særligt sjovt er det at se ældre folks reaktioner. Nogen ligefrem måber - andre kigger hurtigt væk og enkelte sender mig et smil... :o)

(På Standby)

Dagens træning lyder:

Efter planen skal jeg løbetræne mandag, onsdag og lørdag.

Dagens træning lyder:

Vi laver en aftale om, at jeg skal komme igen den onsdag den 29. juli 2009. Her er målet at kunne løbe 2 km. Jeg skal i gang med at træne.

Derefter løber jeg med fysioterapeuten ude på den lange sygehusgang. Check mine billeder i menuen til venstre. Her kan du se flere billeder fra løbetræningen.

Vi aftaler, at jeg skal prøve at løbe i terræn torsdag den 28. maj. Det skal ske ved søen i Marielundskoven i Kolding.

Jeg aftalte et møde i fysioterapien den kommende tirsdag, hvor jeg skal lære at løbe med protesen. Efter besøget på Kolding Sygehus trænede jeg en times tid i Fitness World.

Fortsat ingen fortrydelse og jeg er stadig positiv med hensyn til fremtiden.

At skulle gå rundt i short, så folk kan se protesen, ser jeg ikke som noget problem. Jeg er godt klar over at folk vil kigge, men det gjorde de jo også før amputationen - nu kan de da forholde sig til et mistet ben... det kunne de ikke til min daværende klumpfod. Her pegede folk og kom med dumme bemærkninger. Det var sgu' træls. Ikke fordi jeg var/er forfængelig, men folks bemærkninger dengang kunne godt gøre mig sur og irriteret. Men helt ærligt - den fod så nu også mærkelig ud.

Jeg træner stadig 3 gange om ugen - så vidt det er muligt. Jeg har bestemt mig for, at jeg ikke vil skrive om min træning mere i denne forløbsoversigt. Kun hvis der sker noget særligt spændende. Til tider hvor der ikke er meget at berette om, så fylder træningsdagene meget i forløbsoversigten og virker ikke særligt spændende at læse - se bare herunder.

Jeg vil fortsat udvide hjemmesiden med billeder og information som tiden skrider frem. Blot ikke mere om træningen, da jeg føler at den nu er en selvfølge, som skal gøres - en naturlig og selvtilfredsstillende  ting.

Jeg får skøjten på højre fod og får proppet protestefoden ned i den venstre skøjte.

Jeg er ikke alt for sikker, da jeg kommer op at stå, men jeg formår da at komme frem og tilbage på vejen udenfor huset op til flere gange. Jeg falder kun 2 gange - uden at slå mig nævneværdigt. Det var sgu sjovt, at prøve det igen..

Da konen har bilen skal jeg køre på scooter på arbejde de næste 3 dage. Det glæder jeg mig til. Det er længe siden at min Honda SCV 100 Lead har været på en længere køretur. Det eneste der kan være lidt anstrengende når jeg kører på den er, at jeg ikke kan bøje venstre ben helt så meget som det ville være ideelt. Proteseskålen skærer lidt ind i knæhasen.

Jeg har fint affundet mig med brug af protesen. Jeg føler ikke, at det har været så svært at vende sig til den. Det er lyn hurtigt blevet en vane, at jeg ruller silikone manchetten på om morgenen samt evt. strømper og så stikker bestumpen i protesen. Den går jeg så rundt med en hel arbejdsdag. Når jeg kommer hjem tager jeg gerne protesen af et kvarters tid for at lufte stumpen. Når vi ser TV eller spiller spil om aftenen, så har jeg også gerne protesen af.

Jeg har kun ganske få gener med hensyn til fantomsmerter. En sjælden gang i mellem kan der være ubehagelige strålinger ud i benet, som ikke er der mere. Jeg er selvhjulpen over hele linjen. Det har jeg det også bedst med. At skulle være afhængig af andre mennesker finder jeg træls og hæmmende på mange måder. At kunne klare sig selv er nu nummer et i min verden.

Klokken 14.40 møder jeg igen hos bandagisten, hvor jeg hilser på den unge dame. Vi får os en god snak. Vi fortæller om os selv og hvordan vi klarer forskellige situationer i dagligdagen. Jeg ser det som et rigtig hyggelig møde. Jeg håber, at vi ses til maj igen på sygehuset til  amputationskonferencen.

Jeg har haft min protese på det meste af dagen uden nogen nævneværdige problemer... det er altså rart. Jeg skal melde tilbage til bandagisten i morgen tidlig, hvis der mod forventninger kommer ubehag.

Om eftermiddagen møder jeg hos bandagisten. Jeg har hele dagen gået med den riflede silikone manchet og det er gået rimeligt godt. Jeg afleverer protesen, så bandagisten kan sende den til Odense og for at blive shinet op. Jeg kan hente den igen fredag den 6. marts 2009.

Om aftenen træner jeg 1 time i Fitness World. Det er noget tid siden jeg sidst var afsted. Dette har været på grund af bøvl med silikone manchten.

Til aften får jeg besøg af en journalist fra ugebladet 'Familie Journalen'. Jeg fortæller ham min historie tilbage fra ulykken og frem til i dag. Om hvordan humøret er blevet bedre, om at jeg er smertefri og hvorfor jeg har lavet denne hjemmeside. Produktionstiden for artiklen er mindst 5 uger. Familie Journalen er Danmarks største ugeblad. Der havde jeg godt nok aldrig drømt om at ende, men jeg tager det som en positiv oplevelse.

Jeg får også aftalt med bandagisten, at jeg skal indlevere min protese på næste mandag. Så sender han protese til Odense, hvor protese skålen skal shines op med lag af kulfiber.

Ugebladet 'Familie Journalen' har henvendt sig til mig, da de gerne vil skrive en artikel om min situation og min hjemmeside. En fotograf kommer i dag for at tage billeder af mig og ungerne. En journalist vil så kigge forbi kommende onsdag.

Der bliver ingen træning i dag.

Vi tager i stedet ud og handler. Det bliver ingen success-tur da min protese stadig strammer. Jeg har fornemmelsen af, at jeg måske kan afhjælpe ubehageligehederne med en anden manchet/liner.

Den nye protese skål blev lavet på en glat liner. Efter støbningen fik jeg udleveret en riflet liner, som fylder en anelse mere i protese skålen. Det må jeg lige få en snak med bandagisten om på mandag.

Vi bliver enige om at jeg benytter protesen weekenden over og så møder ind hos bandagisten igen på mandag.

Der bliver ingen træning i dag.

Jydske Vestkysten bringer en artikel i dagens avis om mit forløb og om denne hjemmeside.

Jeg arbejder hjemmefra resten af dagen.

Efter spisetid tager jeg en smut i Fitness World for at trænet kadaveret. Jeg har taget en masse sokker uden på mancheten - så går det.

Senere på dagen kontaktes jeg af en journalist fra Jydske Vestkysten som gerne vil lave et interview med mig. Min bopælskommune har fortalt JV om mit forløb og min hjemmeside. Interviewet skal foregå i morgen, onsdag.

Stumpen svinder i omkreds og jeg kan se, at den bliver formet som forventet - næsten. En muskel på ydersiden af stumpen mangler at svinde helt ind for at stumpen bliver mere konisk i facon.

Det går godt med at være tilbage på arbejde på fuld tid. Det er dog nu lidt mere vanskeligt at kravle under folks skriveborde for at tilpasse kabler m.m., da protesen gør at benet ikke kan bukkes så meget som før amputationen. Det er dog ikke noget stort problem.

Jeg overholder min træning 3 gange om ugen i træningscentret. Det går godt og jeg kan mærke at konditionen bliver bedre og bedre. Min kampvægt skal jeg dog arbejde noget mere med, så jeg kan tabe mig de kilo som er mit mål for at komme under 100 kg. Lige nu ligger jeg på ca. 110 kg.

Jeg har den sidste uges tid mailet med en ung dame som også har valgt amputation efter mange år med operationer og mange smerter efter, at have fået sit ene ben i klemme under en lastbil. En gæv pige med ben i næsen. Jeg ønsker hende alt held og lykke med hendes forløb og hendes fremtid som amputeret. Hun har gå-på-mod og er med på mit motto: "Der er kun én vej - og det er fremad!".

Jeg betalter i dag 425,- for parkeringskortet. Jeg skal underskrive og tilbage-sende et stamkort + foto. Det får jeg sendt afsted i morgen.

Hertil aften træner jeg en times tid i Fitness World. Det er blevet meget sent, så træningen slutter nær lukketid.

Jeg viser min gang ved at gå frem og tilbage. Man er ikke helt tilfreds, så jeg bliver bedt at møde i fysioterapien næste tirsdag. Her vil man bruge en times tid på mig for at finjustere min gang. Bandagisten vil også møde frem. Han tager nogle nye sokker med til mig.

Jeg vælger at tage en feriedag i morgen. Jeg skal også have min bil på værksted, da nogle håndværkere har lavet buler i den.

I postkassen ligger et brev fra Danske Handicaporganisationer. Det bekræftes at DH's brugerservice har modtaget min ansøgning om et parkeringskort. Sagsbehandlingen forventes at vare 4 til 5 uger!

Over middag kører jeg til Borgerservice i byen for at høre om der er nyt i min kørekortsag. Det var umuligt, at komme igennem på telefonen. Mit kørekort er nu endelig kommer og det har fået tilføjet følgende anmærkninger:

• Kode 10.2: Automatgear
• Kode 10.3: Elektronisk styret gear
• Kode 100:  Motorcykel uden sidevogn

Jeg kan nu få sendt min ansøgning om parkeringskort af sted til Danske Handicaporganisationers Brugerservice. Hertil kræves en kopi af det nye kørekort.

Jeg holder nu et par dages pause fra træningen for give kroppen lidt ro. Jeg satser på 2. januar 2009 igen. Her er der sikkert travlt i motionslokalet, hvor mange skal have slidt julefedtet af igen.

I dag har jeg meldt mig ind i motionscentret Fitness World her i byen. Et motionscenter blandt mange, men medlemskabet her er til en overkommelig pris. Jeg er netop kommet hjem kl. 13.10 efter den første træningstime. Det var dejligt at få rørt kroppen.

Da jeg kommer hjem fra træningen bliver jeg ringet op af kommunens dagpengeafdeling, som vil høre hvordan det går med mig. Jeg fortæller at det er min plan at starte fuld tid på arbejde igen fra starten af januar 2009.

Jeg har bestemt ikke fortrudt min beslutning om amputation. Det skulle være sket for længe siden. En del mennesker som jeg har talt med har virket MEGET overrasket og til tider uforstående over min beslutning. De har heller ikke været bevidst om mit lange forløb med MANGE smerter og til tider svingende humør. I dag er jeg en glad mand med MEGET mere energi og jeg kigger stadig fremad. Jeg har stadig nogle mål som jeg skal nå som ben-amputeret. Et af mine mål er at kunne løbe/jogge på motionsbasis - et andet mål er at smide yderligere 10 til 15 kg... jeg har allerede tabt mig ca. 10 kg. foruden det amputerede ben, som jo ikke skal tælles med. Mål som jeg er sikker på, at jeg nok skal nå med tiden.

Hmmm... det har åbenbart været lige i overkanten. Jeg må tage den lidt med ro i dag.

• Automatisk transmission og elektronisk gear

Jeg møder hos bandagisten kl. 13.00, hvor vi lige får en kort snak om, hvordan det går med mig. Jeg får sat i pude på indersiden af proteseskålen som fylder lidt af skålen ud indvendig. Jeg har nu gået rundt med protesen nogle timer, og det virker som om, at det er blevet rigtig godt. Det bliver spændende at se virkningen de næste dage.

Bandagisten nævner under vores samtale en ung dame, som for kort tid siden valgte en tilsvarende løsning som jeg - amputation på grund af et længere forløb med en masse problemer. Jeg håber, at hun kigger forbi denne hjemmeside og at hun får et så glidende forløb som jeg selv har haft indtil nu.

Jeg stillede hos Kolding Bilsyn klokken 13.30, hvor jeg skulle møde en motorsagkyndig fra Kolding Politi. Efter en kort snak viste jeg min køreegenskaber ude på parkeringspladsen. Han skulle sikre sig, at jeg kunne magte min motorcykel (Honda SVC Lead 100) og holde balancen ved stop og start. Det hele gik som jeg selv havde forventet - UDEN problemer. Så jeg bestod med stort glamour. Jeg kan nu fortsat beholde min scooter og benytte den til daglig transport. Der vil måske dog komme en anmærkning i kørekortet om, at min motorcykel skal have automatgear, da jeg ikke vil kunne skifte gear på en almindelig motorcykel. Både nu og i fremtiden har jeg kun tænkt mig at benytte en scooter - stor eller lille, så det er ikke noget problem for mig.

Ang. mit kørekort til bil, så vil der blive lavet en anmærkning om, at den bil som jeg er fører af skal have automatgear. Det er heller ikke noget problem for mig.

Alt i alt en glad og positiv oplevelse...

Jeg aflyser genoptræningen i dag, da jeg er bange for at smitte alle i min nærhed. Det må nøjes med at gå ud over familien herhjemme.

Jeg kontakter kommunen for at fortælle, at jeg starter på arbejde igen på mandag den 17. november 2008- dog på halv tid til at starte med. Så må jeg se hvordan det går.

Ved 13-tiden møder jeg til genoptræning hos den kommunale fysioterapi. I dag er det mest træning af min gang der er i højsædet.

Jeg savner min protese, men glæder mig til at få den tilbage på torsdag med nyt look.

Bandagisten måler min ben-stump til at være ca. 39 cm. i omkreds.

De næste dage må jeg klare mig på ét ben og mine krykker.

Den sidste uge er gået med daglig gang-træning med protesen. Jeg har den nu på det meste af dagen - dog med nogle pauser for at få luft til ben-stumpen. Jeg cykler også næsten dagligt.

Jeg tager noget varmt tøj på og går ud og starter min Honda Lead. Jeg er noget spændt på om, det giver nogen problemer at føre den med protesen på. Jeg triller lidt rundt ude på vejen foran huset. Der er ikke nogen problemer med at styre eller holde stille med protesebenet oppe. Jeg bestemmer mig for at køre en længere tur ned gennem byen. Det går helt uden problemer, så jeg kan ikke se, at køretesten vil give nogen problemer. Jeg må se om jeg får ret...

Min balance fejler ikke noget, så jeg sætter mig op på cyklen og triller ned af vores indkørsel. Det går ganske fint og anses som stor succes fra min side. Da jeg stadig anvender begge krykkestokke, så skal jeg have fundet en måde at have stokkene med mig på cyklen. Efter at have prøvet forskellige ting finder jeg den rigtige løsning. Se hvordan under 'Gode Krykke Tips' i menuen hertil venstre.

Jeg modtager i dag et brev fra Sydøstjyllands Politi ang. min kørekortsag. Her skriver man til mig, at den lægeattest som jeg afleverede hos Borgerservice ved Kommunen nu har været forelagt Bilinspektøren i Ålborg. Her mener man at de lægelige oplysninger giver anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt jeg fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred?!?!. Jeg skal nu aflægge en vejledende helbredsmæssig køretest. Hvis dette drejer sig om jeg kan føre min bil på betryggende måde, så er jeg noget forvirret. At føre en bil med automatgear er ikke anderledes for mig nu end det var før amputationen. Måske har det noget med mit motorcykelkørekort at gøre. Jeg har en 100cc Honda Lead scooter - også med automatgear. Den vil jeg meget gerne kunne beholde. Min sag er nu overdraget til den motorsagkyndige i min hjemby. Jeg vil høre nærmere derfra.

Om formiddagen ankommer de hjælpemidler som jeg fik bevilget af den kommunale ergoterapeut.

Personen fra hjælpemiddelcentralen hjælper med at indstille min nye kørestol, så den er nem at håndtere og behagelig at sidde i.

En kommunal håndværker kommer til hjemmet og monterer håndtaget i bruserkabinen.

Eleven fra den kommunale fysioterapi har overværet min træning 2 gange i løbet af ugen.

Det er i dag sidste træningsdag og bandagisten kommer for at lave de sidste justeringer på protesen.

Jeg udskrives fra sygehuset og kan tage hjem med protesen, som jeg skal øve videre med derhjemme.

Jeg fortsætter til sygehuset for at påbegynde den intensive gangtræning, som skal foregå over de næste 5 dage. Jeg skal træne 2 gange dagligt - 1 time om formiddagen og 1 time om eftermiddagen.

Træningen består af masser af gangtræning frem og tilbage med protesen, forhindringsbane hvor jeg skal lære at løfte protese-benet på den rigtige måde samt balancetræning på bold.

Som forventet fra bandagistens side er skålen ikke optimal. Vi aftaler at jeg kommer til ham kl. 8.00 mandag den 20. oktober - inden jeg skal møde til indlæggelse på sygehuset ang. intensiv gangtræning.

Senere på dagen møder jeg til træning hos den kommunale fysioterapi. Jeg gør opmærksom på, at jeg skal indlægges til intensiv gangtræning på sygehuset i den kommende uge. Det aftales at fysioterapeut-eleven skal komme på besøg på sygehuset for at overvære min træning der.

Jeg går frem og tilbage i en gang-barre hos bandagisten. Der kræves nogle tilretninger, som foretages i bandagistens værksted.

Det aftales at vi mødes den kommende mandag i fysioterapien på sygehuset.

Jeg er i dag indkaldt af kommunen til et informationsmøde med efterfølgende samtale om min situation. Jeg kan ikke helt forså, at jeg skal deltage i dette, da jeg jo har et fast job at vende tilbage til når min sygemelding er overstået. Det viser sig at alle sygemeldte skal indkaldes uanset hvad, så jeg møder op til aftalt tid.

Ved samtalen aftales det, at sagsbehandleren skal kontakte mig 1 måned senere for at høre om jeg snart kan starte på arbejde igen.

Jeg har behov for 1 sæt krykkestokke, 1 kørestol og 2 forskellige taburetter til badeværelset. Én til brusekabinen og én til at sidde på ved tørring efter bad, ved barbering m.m. Jeg beder ligeledes om at få opsat et håndtag i brusekabinen, som jeg kan holde fat i ved ind- og udstigning af brusekabinen.

Jeg får grønt lys af borgerservice til at føre min egen bil. Da den har automatgear er det ikke noget problem for mig at føre den på betryggende måde.

Jeg har kørekort til A (lille og stor motorcykel) og til B (alm. bil)

Senere på dagen skal jeg møde til den første genoptræning i fysioterapien hos kommunen. Jeg træner i styrketræningsmaskinerne og laver balance øvelser.

Ved 13.00 tiden møder jeg igen til ambulant kontrol på sygehuset. Jeg skal i dag have fjernet den sidste sutur. Jeg har stadig fantomsmerter i det amputerede, hvilket jeg gør læge opmærksom på igen. Han udskriver en recept til mig på en saroten-behandling, som kan afhjælpe fantomsmerterne. Om det hjælper på mine smerter må tiden vise.

Da jeg kommer hjem fra den ambulante kontrol sender jeg min kone afsted til apoteket.

Om aftenen tager jeg den første tablet. Jeg skal tage 2 tabletter i døgnet. Én tablet tages før sengetid og én tablet tages om morgenen.

Jeg modtager brev fra den kommunale fysioterapi og kan noget skuffende konstatere, at jeg først skal til indskrivningssamtale den 13. oktober 2008. Det er simpelthen for lang tid ud i fremtiden. Jeg kontakter den kommunale fysioterapi og gør opmærksom på min skuffelse. Jeg får rykket tiden til den 3. oktober.

Jeg kunne godt efterlyse et bedre automatisk overgangsforløb fra udskrivelsen fra sygehuset til det videre genoptræningsforløb hos kommunen. En ventetid på over 14 dage er helt uacceptabelt.

Lægen noterer at sagen om mine fantomsmerterne tages op igen en uge senere, hvor resten af min sutur skal fjernes.

Jeg kontakter kommunen ang. min videre genoptræningsplan. Jeg får at vide, at jeg vil modtage et indkaldelsesbrev kommende mandag.

Jeg får udleveret kørestol, badetaburet m.m som lånes med til hjemmet for en periode på max. 3 måneder.

Jeg begynder også at træne i et middelalderagtigt gangstativ som består af en trykpose på benet og et metalstativ udenom. Stativet skal give den ben-amputerede et fornemmelse af at stå på 2 ben igen samtidig med at trykposen afhjælper hævelsen i ben-stumpen. At stå i stativet fandt jeg ikke udbredt behagelig.

Hygiejne er nøgleordet. Det er vigtigt at holde manchetten og ben-stumpen ren ved daglig rengøring med uparfumeret sæbe.

Smerter er aftagende. Smertestillende medicin reduceres.

Jeg foretager valg af bandagist til proteseforsyning. Jeg vælger firmaet 'Jydsk Ortopæditeknik' i Kolding, som har et godt ry og som er fremme i skoene med hensyn til udvikling indenfor området.

Hygiejne er nøgleordet. Det er vigtigt at holde manchetten og ben-stumpen ren ved daglig rengøring med uparfumeret sæbe.

På operationsstuen får jeg lagt et smertekateter (popliteakateter) ind i en nerve i venstre baglår, hvorigennem jeg senere skal have smertestillende medicin. Denne metode har jeg også prøvet ved en tidligere operation. Fordelen er, at man kan spare på den stærke smertestillende medicin i form af f.eks. tabletter eller indsprøjtninger, som vil påvirke hele kroppen.

Da smertekarteteret er på plads lægges jeg i bedøvelse og showet kan begynde. Amputationen varer knap 1½ time (start: 09.26 - slut: 10.50). Jeg kan huske, at jeg vågner, da jeg køres ud fra operationsstuen. Jeg har mange smerter og kan stærkt fornemme mit amputerede ben selvom det nu er væk. Man har indlagt et dræn til at suge overskydende blodvædske fra operationsstedet.

Jeg køres til opvågning på Intensiv, hvor jeg kommer rigtig til mig selv. Da jeg efter noget tid 'vejes' OK køres jeg tilbage på afdeling C3. Benet er lagt i en slags kompres-pose. Efter omstændighederne har jeg det godt.

Sidst på dagen er jeg ude af sengen og kan sidde i en kørestol.