Man ansøger om et ophold på
Montebello igennem sin egen læge. Lægen udfylder ansøgningen
og sender den til Montebello Administrationen under
Frederikssund Hospital. Her vurderes ens ansøgning om man er
egnet eller ej.
Hvis man hører under Region
Hovedstaden, så er rejse, ophold og forplejning på Montebello
betalt. Bor man udenfor Region Hovedstaden skal man selv betale
flyrejse tur/retur, samt befordring frem og tilbage til
Københavns Lufthavn. Pt. koster flyrejsen lige under 2.500 kr. |
 |
Under mit ophold var der mange
forskellige patientgrupper på Montebello. Her kan jeg nævne
amputerede som mig selv, folk der var opereret for
diskusprolaps, folk der var opereret i skulderen, folk der havde
fået nyt knæ, folk med sclerose og mange flere...
En del patienter har familie eller
venner boende i Benalmadéna eller omegn under deres ophold på
Montebello. Herved kan de pårørende være i nærheden af
patienten, men også slappe lidt af i de dejlige og smukke
omgivelser.
. |